Tir na nÓg: 12timer

Normalt skriver vi selv disse indlæg, men efter turen skrev Tir na nÓg et indlæg på deres LinkedIn-blog. Det er dette indlæg, vi har valgt at oversætte, da det beskriver forløbet flot og giver dig som læser mulighed for at få et indblik i oplevelsen fra kundernes vinkel. Du kan læse det oprindelige indlæg fra Tir na nÓg her

Hvis du ikke er stærk og selvsikker i din ledelse, hvordan kan du så forvente, at dit team skal have tillid til dig som leder?

"Tir na nÓg's partnere og ledelsesteam" blev sendt ud i skoven! Vi tog en pause fra de daglige opgaver med at bestille øl og spiritus, planlægge fester og bookinger for at arbejde med ledelsesudvikling. Vi arbejder meget tæt sammen med alt vores personale, og i de travle, stressede øjeblikke er det let at glemme sin rolle eller hovedmålet.

Vores teamledere fik mulighed for at lave forskellige øvelser, mens de byttede ansvar for at se, hvad vi gør godt, og hvor vi kan forbedre os. Dagen startede med tavlelæring og teori. ”Hvordan afholder du en briefing?” ”Er der en god kommunikationsplatform?” ”Hvordan kommunikerer du?” - Alle gode spørgsmål for os at internalisere. ”Er det en god platform; og kan den blive bedre?”

Anders Olsen startede sit seminar med: "Så, vi var forbi jeres bar for omkring 2 uger siden... for at observerer jer."

Selvfølgelig! Hvordan kan de kommentere på, hvordan vi arbejder, uden at se os i vores arbejdsmiljø? Vi betjener mange mennesker dagligt. Man kan aldrig vide hvilket indtryk, man efterlader, hvis ikke man får feedback. Først var det lidt nervepirrende at høre, at de besøgte os i en travl periode, hvor der var begrænset siddepladser, og spændingerne var høje. Men det gav alle ro i sindet at vide, at de havde en god oplevelse, selv blandt de skøre fodboldfans.

Anders og hans kollega, en tidligere dansk specialstyrkesoldat, arbejdede tæt sammen med os i rollespil samt talrige hypotetiske situationer for at hjælpe med at forstå, hvordan vi kan forbedre os som ledere i vores organisation. De gav os forskellige værktøjer og forståelser af, hvordan vi kan tale med vores personale og tilgange, som vi kan implementere både på ledelsesniveau og i vores daglige systemer.

Efter frokost begyndte vi at bruge de værktøjer, vi havde lært først på dagen. Ikke i vores vandte miljø på baren i Aarhus, men i skoven. Opgave: Byg en tømmerflåde. Nej, undskyld, byg 2 identiske tømmerflåder, som skal flyde dit team sikkert over floden. Og du har 45 minutter til det. En ting mere: Du må kun bruge det, vi giver dig.

Vi blev udfordret på mange måder. Fra at få en idé til at bringe den i live, er to helt forskellige ting. Anders og specialstyrkesoldaten observerede og guidede os efter øvelsen ved hjælp af de værktøjer, vi havde lært tidligere på dagen. ”Hvem er lederen?” ”Følte du dig som lederen?” ”Du følte dig ikke som lederen, fordi nogle af jer skal træde tilbage.” Det var en vigtig lektion for alle. Nogle gange vil vi alle have en hånd i kagedåsen, men det er bare ikke nødvendigt.

I det mindste kan vi sige, at vi er et optimistisk team. - Da vi blev informeret om, at vores tømmerflåder ikke ville flyde, stillede 3 af os spørgsmålstegn ved eksperternes vurdering (flere gange). Havde der været vand omkring, ville vi have testet det!

En anden øvelse; lave ild fra bunden - noget som få mennesker kan sige, at de har prøvet. Jeg er stolt over at skrive, at begge hold var succesfulde, og du må komme forbi baren og spørge, hvem der tændte deres ild først.

Ved hjælp af ilden lavede vi vores middag, delte historier om vores personlige liv og fik styrket sammenholdet mellem hinanden, uanset vores roller i baren. Partnere Andreas Madariaga Ruigrok, Dylan Taylor og Ricky Amrit Rai delte deres drømme for os som team samt deres visioner for, hvor virksomheden er på vej hen. Sådanne samtaler får ikke altid lov at finde sted i hverdagens travlhed.

Vi er en tæt gruppe, og vi kan lide hinanden! Det kan være svært at høre fra kolleger (som også er dine venner) områder eller færdigheder, du skal udvikle. Nok er det svært, men vigtigheden og gennemsigtigheden er afgørende; det er sådan, du udvikler dig og skaber færdighederne til at være den bedste leder for dit team.

Ledelsesudviklingen med TwoPointZero var fantastisk. Allerede er der tale om at skifte nogle af vores fokuspunkter og briefinger. Hvordan forbedrer vi vores teams forståelse? Det starter med vores ledere.

Hvis din ledelse er stærk, vil dit team også være stærkt.

Ledelsesteamet fra Tir na nÓg,
Andreas Madariaga Ruigrok, Dylan Taylor, Ricky Amrit Rai, Stephanie Leyden, Stephanie Rowland, Anthony Feeney, Nadja Grauert

Forrige
Forrige

Bech-Bruun: 8timer

Næste
Næste

Louis Nielsen: 6timer